Susan Torres Engelin
BIO
Musik og sang har altid fyldt meget i mig, og som barn og ung fik jeg nogle af de første musikalske erfaringer igennem skoleorkestre, pigekor og kopibands, og havde sideløbende nogle af mine første større optrædener i lokale amatørforestillinger som"The Blues Brothers","Tina Turner - what's love got to do with it?", "Hair", "Jesus Christ Superstar", "Moulin Rouge", "Atlantis", "SUS" (en cabaret af musical highlights fra forestillinger som "Chicago", "We will rock you", "Wicked" og "Fame") og til slut "Rent" i 2007 inden jeg blev optaget på Musicalakademiet i Fredericia.
Under uddannelsen fik jeg fornøjelsen af at arbejde med en del af branchens dygtigste folk og i november 2009 optrådte jeg i Guangdong (Kina) til International Tourism and Culture Festival som korsanger for den prisvindende sangskriver og sangerinde Helle Hansen.
Efter jeg dimmiterede, fik jeg prøvet kræfter med lidt modelarbejde for smykkedesigner Campillo of Spain og modedesigner Phine Raun i forbindelse med et kortfilmsprojekt med titlen: "Memory", og i min tid som solist for Aida Cruises debuterede jeg som sangskriver, og optrådte med eget originalt materiale for et hovedsageligt tysk publikum.
Jeg har holdt en pause fra scenekunsten, men har dog stadig arbejdet som dubber/stemmeskuespiller, oversat dubbingmanuskripter, sunget koncerter og været engageret i forskellige sceneprojekter, imens jeg har udviklet kompetencer indenfor andre fag.
Nu nyder jeg i den grad at være tilbage og glæder mig til alle de kommende projekter!
Kærligst,
-Susan
